Personlig Økonomisk Rådgivning

Økonomisk rådgivning i Pengeministeriet handler om at få dine penge til at vokse uden at du behøver at gå på kompromis med din daglige levestandard.

 

Det kræver at vi ser på din økonomi samlet. Derfor er vores rådgivningspakke PLUS vores foretrukne service. Såfremt du kun ønsker rådgivning om din boligøkonomi, dine pensionsforhold eller andre dele af dine økonomi er det naturligvis en specifik service vi også tilbyder. Læs mere herunder.


Hvorfor personlig rådgivning?

Personlig økonomisk rådgivning skal give dig konkrete forslag til, hvordan du får dine penge til at arbejde bedre – så du selv skal arbejde mindre.

Det er nemt at sammenligne priser på lån, banker og aktiehandel ved at søge på nettet. Men det er svært at vurdere hvilken type lån eller opsparing der passer bedst til dig.

Det er også nemt at få en forklaring på enkelte produkter i din økonomi. Pensionsselskabet informerer om deres opsparingsprodukter på samme måde som bankerne gør. Forsikringsselskaberne rådgiver om deres egne løsninger.

Fordelen ved vores model er at du får en samlet økonomisk og personlig rådgivning, fri af andres interesser. Du får en rådgivning, hvor du selv er i centrum. Det kræver kompetencer i at vurdere din boligøkonomi, dine lån, din opsparing, din pension og dine forsikringer så de tilpasses optimalt i forhold til dine livsønsker og økonomiske rammer.

Er økonomisk rådgivning en spareøvelse?


Nej sket ikke. Økonomisk rådgivning skal få dine penge til at vokse, uden at du nødvendigvis behøver at spare på dit daglige forbrug. De store gevinster hentes i vurderingen af, hvordan dine penge kan arbejde bedre – uden at du skal spare på dit forbrug her og nu. Det, der ligner små forbedringer her og nu kan blive til millioner af kroner, når du går på pension.

Derfor vil vi helst rådgive om din samlede økonomi. Det er en væsentlig forskel i forhold til banker, pensionsselskaber og andre, som rådgiver om deres egne enkeltprodukter. Når vi ser på din samlede økonomi har vi bedre mulighed for, at lade dine penge arbejde på en måde der er bedst for dig.

Som uvildig finansiel rådgiver, har vi naturligvis ikke økonomiske samarbejder omkring bestemte produkter. Vi skal dokumentere vores metoder over for både Finanstilsynet og forbrugerrådet TÆNK.

 

Som beskrevet ovenfor, arbejder vi helst med din samlede økonomi, fordi vi mener, at det holistiske billede giver de største gevinster på sigt.

Naturligvis tilbyder vi også rådgivning på specifikke områder til dig, der mener at du har fuldt overblik over din samlede økonomi. Du kan læse om vores enkeltpakker nedenfor.

 

Vores Pakker

 

PLUS pakke - PRIS 17.500 kr.

  • Personlig økonomisk rådgivninger for dig der gerne vil have det fulde overblik over hele din samlede økonomi.

  • Det er den måde du får dine penge til at arbejde bedst muligt for dig, så du får overskud til øget forbrug og opsparing

  • Vores PLUS pakke er et 360 graders økonomitjek, hvor du er sikret, at alle detaljer i din økonomi kommer helt på plads.

  • Prisen for denne samlede rådgivningspakke er 17.500 kr.

 

Det får du

  • Før vi går i gang, skal du naturligvis have en konkret vurdering af, om en økonomisk rådgivning giver flere penge til dig.

  • Hvis det viser sig, at en PLUS pakke er en god investering for dig, beder vi om at modtage en række informationer, som vi bruger til den anbefalingsrapport du modtager på et rådgivningsmøde.

  • På rådgivningsmødet modtager du en vurdering af din daglige økonomi, din boligøkonomi, om din bank giver dig en god behandling, og ikke mindst om dine pensionsordninger giver dig den nødvendige gevinst mange år frem.

  • Efter mødet tilrettes din anbefalingsrapport, således at den tilpasses de anbefalinger selve mødet konkluderede. Den endelige rapport sendes herefter til dig.

  • På mødet får du også anbefaling til investering af din formue op til 1 million kr. Har du mere end 1 million der skal investeres, skal du vælge en investeringsrådgivning

  • Efter mødet skal du i gang med at føre de klare anbefalinger ud i livet. Her er du naturligvis velkommen til at trække på vores kompetencer.

  • Hvis du får brug for en afrunding af vores rådgivning er du velkommen til et fysisk møde i Pengeministeriet eller et møde via telefon/skype/Teams.

 

Rådgivning i mindre pakker

 

Boligpakke – PRIS 8.000 kr.

Rådgivning om boligøkonomi

Boligen er en hjørnesten i din økonomi. De gælder hvad enten du skal til at købe bolig, optimere din belåning i din bolig eller udnytte friværdien i din bolig til at optimere din pensionstilværelse.

Vores erfaring er, at de fleste får meget mere ud af en samlet plan for deres boligøkonomi end de mange små justeringer som anbefales i medier og andre steder. Derfor arbejder vi i Pengeministeriet med se på rammerne for din samlede økonomi før vi vurderer hvordan dine boliglån kan sammensættes mest optimalt.

 

Det får du

  • Vurdering af din boligøkonomi med henblik på vurdering af,
    hvor meget bør du låne i forhold til din indkomst og boligens værdi?

  • Vi vurderer om det er mest optimalt at låne med afdrag eller uden afdrag?

  • Vi vurderer også om det en fordel at låne med fast rente eller variabel rente?

  • Vurdering af om din bank leverer den service du har brug for.

  • Vurdering af fordele og ulemper i forbindelse med eventuel bolighandel.

Priser og vilkår kan nemt findes på nettet, men det kræver tid og indsigt at finde den løsning, der passer bedst til dig. Den kompetence har vi som økonomiske rådgivere. Du får vurdering af dine behov, du bliver advaret mod økonomiske fælder og du får en anbefaling der rummer mere end blot en lille besparelse.

Hos Forbrugerrådet Tænk, kan du læse mere om, hvor mange penge det betyder for din økonomi, når din økonomi betragtes over mange år.

 

Rådgivning om pension – PRIS 9.500 kr.

Optimering af pension kræver et stort overblik over, hvordan din økonomi ser ud nu og i fremtiden.

Det er afgørende for din fremtid, at dine pensioner er tilrettelagt til de lavest mulige omkostninger og de højest mulige afkast i forhold til din personlige holding til usikkerheden på de finansielle markeder.

Mange gange kan du også få ekstra penge ud af din pension ved at få en vurdering af, hvornår det er bedst at trække på de enkelte pensioner, og ikke mindst din frie formue.

En samlet plan for dine pensioner har yderligere den fordel at det giver mere tryghed om din økonomi i fremtiden.

 

Det får du

  • Vurdering af dine omkostninger og kvaliteten på din pensionsopsparing.

  • Vurdering af dine sikringsvilkår i forhold til dine økonomiske rammer og dine livsønsker.

  • Vurdering af, hvordan dine økonomiske rammer kan forbedres mest muligt i forbindelse med pension.

  • Vurdering af, hvordan dine pensioner udbetales mest optimalt i forhold til skat, offentlige ydelser og ikke mindst anden form for formue.

  • En plan der sikrer dig tryghed omkring din pension helt frem til 2050.

Mere end hver anden dansker er:

  • Dækket for dårligt i tilfælde af sygdom og ulykke.

  • Betaler for meget i livs- og ulykkesforsikring i forhold til hvad der er nødvendigt.

  • Sparer for meget op til pension.

  • Sparer for lidt op til pension.

Der er store fordele forbundet med at få en plan for dine pensionsudbetalinger og din frie formue.


Hvis man har mellem 3 til 10 år til pension, vil rådgivningen fokusere på, hvordan formuen kan sammensættes, sådan at man har størst mulig fleksibilitet med hensyn til at træde tilbage fra arbejdsmarkedet på en måde der giver bedst mening for overgangen til den tredje alder.
Her spiller boligøkonomien en afgørende rolle.

Hvis man står lige foran pension vil en pension både give overblik over, hvordan hverdagsøkonomien ændrer sig, men også hvordan man bedst kan planlægge sine udbetalinger.


Planen inkluderer en formue prognose, så man kan se hvordan formuen vil udvikle sig frem til eksempelvis 2050.

 

Investeringsrådgivning i PLUS pakken

  • Op til 1 mio. kr.

Vores økonomiske rådgivning PLUS omfatter rådgivning om investeringer på op til 1 mio. kr.

Det kan være pensionsmidler i banken som kan opsiges og investeres bedre og billigere, ved selv at købe værdipapirer til det selvsamme depot som hidtil.

Det kan være penge du får i hånden som en direkte konsekvens af den rådgivning du modtager i PLUS pakken.

Rådgivningspakken giver anbefaling om, hvordan du selv kan investere formue op til 1 mio. kr.

Hvis du har formue over 1 mio. anbefaler vi, at du kigger på vores investeringsrådgivning.

Har du en formue under 1 mio. du gerne vil have investeret tilbyder vi naturligvis også det. Vores honorar er 1 % af formuen, dog er vores minimumshonorar 8.000 kr.

 

Bliv kontaktet af Pengeministeriet